søndag den 3. juli 2011

Hvad er det så hun laver hende Chalotte?

Ja hvad laver hun ikke? Jeg maler og syer blandt andet. Her kommer lige et par eksempler på hvad jeg laver. Først et par eksempler på mine malerier. Her først et par eksempler på min "Barnlig streg" serie:


Jeg maler også en serie der hedder Ko&Får. Det er glade og sjove malerier med et twist af humor.


Her er et par eksempler på serien jeg kalder Retro Ugly Dolls.



I samme serie har jeg eksperimenteret med fimo på lærred. Det var en sjov men meget omstændig proces.


Maler også mere seriøse malerier hvis man kan kalde dem det. Her er der blandt andet maleriet "Erotica I"
Ja det var lidt af mine malerier. Maler også i mere dæmpede farver, men lige nu er jeg inde i en pangfarve periode. Flere malerier kan ses på www.passionart.dk.

Jeg syer også. Dog på absolut begynderstadie. Men man skal vel begynde et sted ikke? Pt er det blevet til lidt småting. Her er et par eksempler på ting jeg har syet.






Jeg skriver også anekdoter, børnerim/remser og digte. Det kan f.eks. se sådan ud:

Et kort sekund

I en nattetime stod jeg langt ude på en grusvej og knejsede mod himlen. Den eneste lyd der hørtes var vandværkets stille summen langt borte. Ikke en vind rørte sig og luften var ren. Lukkede øjnene og nød stilheden og den mundfuld luft som jeg var den første og eneste der fik lov til at indånde netop det sekund.

Åbnede øjnene og kiggede op. Den smukkeste stjernehimmel åbenbarede sig for mig. Funklende små diamanter på et sort fløjlsblødt lagen. Stod ganske stille og betragtede lysene fra et fly blinke mellem de mange tusinde stjerner. Overvejede at hvis jeg sad på lige præcis dette fly ville jeg række ud og plukke en stjerne.

Et kort sekund følte jeg mig som ét med stjernerne jeg betragtede. Trak vejret i samme takt som de funklende kometer blinkede på himlen. Så skete det, en stjerne udbrændte i universet lige for øjnene af mig. Trak en hale af stjernestøv efter sig og blev slukket for evigt. Et ønske formedes i mit sind og jeg begyndte at gå hjemad. Mine fodtrins ekko og mit åndedræt var det eneste der hørtes.

Himlen var i det sekund for mig en milliard år gammel og jeg var kun en lille ubetydelig brik i den kontekst. Når jeg er død og borte vil jeg være den stjerne der brænder ud foran dine øjne en sen nattetime og være dit inderste ønskes håb.

Lortebleernes paradis

Midt i lortebleernes paradis
har jeg hævet min status til gudinde.

Gudinde over stakkerne af vasketøj

Tøj - vask dig! Bøj dig i Neutrals støvede hvide pulver
og fjern dit usle fodaftryk fra min verden.

Ligusterhækken

Solen står midt på himlen
2 x 10 watt Birthe Kjær fylder kolonihaven.
Naboerne forsøger at kigge gennem den tætte ligusterhæk
veltrimmet og tæt som et plankeværk.
2 kolde øl står på bordet
og sildene svømmer hovedløse rundt i glasset.

Han sidder stadig med avisen
studerer saligt sidste nyt.
Fletstolen knirker truende
da han ændrer position.
Han sender hende et kærligt blik.

Hun står inde i drivhuset
ved sin skidengrønne vandkande
nipper nøje planlagt sine tomatplanter
og beundrer potten med pelargonier
i farver som naturen ikke har ment dem.

Gemt bag den 1 meter og 80 cm høje hæk
er der dømt hygge
mellem blomster, keramikfugle og gipsfigurer
har de fundet deres paradis
De har fundet lykken....

2 kommentarer:

  1. Du er bare så knald dygtig Chalotte. Glæder mig til at fælge dig :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  2. Skønne billeder du har lavet!

    SvarSlet