Ja det aner jeg virkelig ikke men jeg har valgt at skære ned på de dumme hyggeting jeg plejer at proppe i hovedet med største velbehag. Er i vims det er da nemmere sagt end gjort! Og ja så der der lige den med motionen. Kunsten at tabe sig er at spise fornuftigt OG røre mig.
(Jeg tænker ikke på slik)
Ja, så er det problemerne begynder at melde sig for med sidste skud på stammen der har brilleret med at have kolik er det ikke supernemt at komme ud af huset. Havde ellers regnet med at jeg skulle igang med zumba, men nej, det må blive til efteråret for sørme om jeg ikke har købt mig et par løbesko.
(Jeg tænker stadig ikke på slik)
Det kan da ikke passe at det kun skal gå ud over mig vel? Nej hører jeg jer sige hovedrystende. Selvfølgelig skal det da være et familieprojekt! Mine 2 store banditter på 13 og snart 11 skal da med - ja det er da det de skal! Ja ja det bliver lidt dyrere i løbesko men det er da hyggeligt at have dem med - bortset fra at min datter på snart 11 er i rimelig god form. Hun kan faktisk både løbe OG snakke. Helt fantastisk :)
(Slikket er stadig ikke i mine tanker overhovedet)
Nu har jeg efterhånden fået trænet mig op til at intervalløbe ca. 3 km. på under 25 minutter. En sejr uden lige hvis jeg skal sige det selv. Der er langt til halvmaraton men hvad - jeg har ingen ambitioner i den retning. Til gengæld har jeg smidt 5 kilo indtil videre.
(messe messe... du tænker ikke på slik)
Hvad vil jeg så med dette indlæg? Jeg vil slå et slag for at man selv kontrollerer sin krop og hvad der skal ske med den. At man med forholdsvis små ændringer i hverdagen kan nå sine mål.
Tænk jer - jeg kom igennem dette indlæg helt uden at tænke på slik overhovedet :D
Jeg har skrevet et digt omhandlende løb som motionsform.
Det skulle være så sundt
| Jeg løber og løber Mærker pulsen der går op Mit hjerte slår så hurtigt At jeg kan mærke det dunke Helt oppe i mit hoved Med ny indkøbt sportsbh Er jeg da sikker på at mine bryster bliver hvor de skal for at se sund ud med hængepatter er ingen interesseret i Svedperlerne trænger sig på Mit åndedræt bliver hvæsende Og det gør ondt helt ind til lungerne Der føles som om de er på vej op Op i min hals og ud af min mund Benene syrer til og bliver som sten Presser min krop til det yderste Vil bare løbe lidt mere Min vægt tynger i skoen Gør hvert skridt som beton Forsøger at se upåvirket ud Når jeg møder nogen Det ses ikke at jeg er døden nær Forsøger at se ud som om det er nydelse Og ikke det mindste besværligt Sidestik og manglende luft Presser mig til at stoppe Må have luft igen Står 2 minutter og gisper For derefter at løbe videre Har tilbagelagt en distance på 300 meter Kigger stolt tilbage og tænker Halv-marathon nu kommer jeg Og trods blodvabler og ligtorne Føler jeg mig sund som aldrig før |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar