mandag den 21. november 2011

Arhmenn jeg er da i SÅ god tid!!

Jeg er bare så godt igang.. Julen kommer ikke bag på mig i år... Jeg har rent faktisk fået lavet en adventsdekoration... ikke køn... langt fra, men den er der... simpel... som jeg bedst kan lide det... :)

Jeg har fået købt adskillige julegaver... pakket ind og med gavemærkat på...

Uhhh og jeg har bagt pebernødder :) eller det har jeg sammen med Magnus... han fik en klump dej som han legede med indtil han ikke synes det var sjovt mere... så røg den på gulvet og gik til et godt formål... Bodil... vores hund synes det var smovs :D

tirsdag den 1. november 2011

Når julen ikke kommer snigende

Ja du læste rigtigt... Julen kommer ikke snigende i år... Jeg er nemlig på forkant... 72 stk pakkekalenderting er pakket ind. Har valgt ikke at lave til Laurits i år, han har jo ikke noget sjov ud af det. Jeg er også allerede startet på julegaveindkøbene... Gider ikke rende rundt som en hovedløs kylling i juleræset og prøve at finde den rigtige gave...

tirsdag den 4. oktober 2011

Nååårh hvem er i god tid?

Det er jeg da! jeg er da allerede begyndt at tænke på adventsgaver til ungerne... Og en enkelt julegave er det da også blevet til... Denne jul kan nu nemt komme til at stå i hjemmelavede gaver tegn... ikke fordi det er voldsomt billigt MEN det er jo sjovt... ja altså det bliver ikke alle der får det men nogle familiemedlemmer kan nok godt forvente en af de hjemmelavede... Ikke nødvendigvis en blød pakke.. jeg er jo ikke hverken sy/hækle/strikke- orakel men en lille ting kunne jeg nok godt finde på :) Og så er der jo julekrealegen i mit yndlingsforum :) der er jeg allerede igang på tankeplanet ihvertfald ;)

Måske bliver jeg færdig til jul i år... ja hvem ved... måske får jeg endda pyntet til jul... jaja miraklernes tid er ikke ovre :D

torsdag den 22. september 2011

Bøger fra da far var dreng :)

Thomas fandt en stak bøger, som han åbenbart havde gemt fra da han selv var dreng... Ja ja det var dengang Gummi Tarzan måtte hedde Gummi Tarzan og ikke bare Gummi T.

Stakken med bøger røg så ind til min store dreng på 13 til gennemsyn, for en sund og rask dreng burde da læse disse bøger... Fængende titler som: Pas på, Lars Erik, Regner Lodbrog og Tykke Niels holder foredrag, var sat i spil. Samtlige bøger røg dog retur til vores stuebord med et, nej tak... der er alt for mange ord i...

Mit bud er at han ikke har haft åbent en eneste bog... Don't judge a book by it covers :D

Kender i det med at læse forkert?

Så lær dog at læse kvinde!

Jeg studsede lidt over at IKEA nu lavede mandel-and med gadgets? æææh gad da lige vide hvordan det smager... Havde simpelthen ikke fantasien til at forestille mig at det var et mande-land med gadgets som bordhockey osv... Ja altså før jeg læste artiklen :D Hip hurra for IKEA meeen jeg tror nu at manden min vil blive temmelig fornærmet over at blive mandeparkeret derude for det er som oftest ham der siger: Årrrh er det ikke længe siden vi har været i IKEA?

Jeg har i øvrigt døbt det:

Iiiiiii-ik-keeeaaa (som i jysk: i er ikke kede af det)

Jeg elsker IKEA... pånær deres område med duftlys osv... er ved at blive kvalt derinde...Sådan lugter der sgu ikke i IdéMøbler!!

onsdag den 14. september 2011

Halloooooooooooooo er der nogen?

Gad vide om der i det hele taget er nogen der læser med her? Rart at vide om man skriver dagbog for mig selv eller om der er nogen der læser med...

søndag den 11. september 2011

Hoste hoste, snotte snotte

Arrrhmen så er årets forkølelse erhvervet... I guder da hvor har jeg snot fobi... hader at pudse næse... hader når andre gør det... vasker hænder som en sindssyg... minder andre om at vaske hænder osv...

Derfor har jeg besluttet mig for at give den væk såeh kom frisk...

Lettere brugt forkølelse foræres bort... Lommeletter kan medfølge ligesom trykken for øret, kronisk træthed, og en snert af hovedpine... Slå til nu... den kan jo være væk i morgen!!!

torsdag den 8. september 2011

En eftermiddagsbøvs fra sofaen

Ååh ja midt i valgkamp, sladderspalter, vask af brækbil, badning, amning, bleskift og vasketøj sidder jeg lige præcis her i min sofa og synes at livet er skønt... ikke sådan juhhuuuuu overvældende men jeg hviler godt i mig selv og vasketøjet hviler godt i bunker, legetøjet hviler godt på gulvet, mine bryster hviler godt på maven... okay sidstnævnte er knapt så godt men alt i alt går det da meget godt :)

Lader op til løbetur og er stolt af mig selv.. jeg har nemlig bestemt mig for at at tage mig selv i nakken og leve sundt, ihvertfald hele den næste uge...jaja babysteps, jeg ved det godt... Måske vil jeg endda også flytte den hvilende bunke vasketøj et andet sted hen... den ser lige lovlig lad ud :D Men jeg er da super fit og iført storblomstrende bukser og en hvid bluse der minder mig om at jeg stadig kæmper med vægten... hvid er bare ikke det nye sort :)

torsdag den 25. august 2011

En mors bekendelser - om hormonella

Ja det er jo ikke kun kroppen der udvikler sig under en graviditet. Det gør hormonspektret også. Fra at være rasende glad til bare rasende er der et splitsekund, Man er faktisk kommet i hormonellahelvede. Men som nu mor til 4 dejlige unger synes jeg stadig det værste er den visuelle inkontinens.

I kender sikkert følelsen. Man kan mærke det komme og kan intet hindre for at det sker. Her kan TENA ikke redde dig!! Det kommer som lyn fra en klar himmel. Du vidste slet ikke at den sang havde så smuk en tekst eller det billed i den reklame for bleer kunne påvirke dig sådan, men hvor ser det dog smukt ud som den mor omfavner sit barn. Så er det det den visuelle inkontinens indtræder.

Den opmærksomme læser tænker måske her: Hmmm inkontins er det ikke når man som gravid/mor nyser, hoster umotiveret eller hopper på trampolin???

Note til mig selv... Husk knibeøvelserne!

Nå men tilbage til den visuelle inkontinens der nu er ved at overmande dig.

Først snører halsen sig sammen... du kæmper... du ved det kommer.... Fokus er på de tårer der bare ikke skal komme nu her i venteværelset ved tandlægen. Hvorfor skulle du også lige læse det blad... du skulle have valgt MOTOR i stedet!
Øjnene bliver fugtige... du kigger febrilsk ned i bladet i håb om at ingen har set dig... Tårerne presser sig på og du begynder småsnøftende at lede efter den skide pakke lommeletter du VED at du næsten med sikkerhed havde puttet i din taske... Første dråbe rammer bladet med den smukke omfavnelse... Du snøfter lidt og lader som om du er forkølet, stadig med øjnene fokuseret i håndtasken... ARRRGH pakken er selvfølgelig tom... Nårh ja du brugte den sidste til at fjerne den bussemand din 2-årige sønnemand tørrede af i dig under jeres shoppetur til dit yndlingsmærkes lagersalg til den lille ny i maven... Jaja de skal jo have tøj på de små...

Note til mig selv: Tag aldrig dit 2-årige trodsalder barn med til lagersalg eller for den sags skyld med i nogen butikker..

Du giver op... spillet er slut... de andre i venteværelset har opdaget dig. Tårerne fosser ud ad øjnene på dig og det er bare såååååå pinligt... Specielt den gamle mand ser yderst forskrækket ud... En midaldrende dame kommer over mod dig og rækker dig en lommelet. Hun smiler venligt og overbærende og siger: du ligner en der kunne bruge denne her. Hun fortsætter: åååh jeg kan godt huske hvordan det var, jeg er selv mor til 3.

Mens du ligger i tandlægestolen opdager du i tandlægelampen at din vandfaste mascara IKKE var vandfast og at du mistænkeligt meget ligner en vaskebjørn... Du har fået idéen til den perfekte opfindelse mens du ligger der i stolen og lider.

TENA ekstra mini og sugende til at lime under øjnene - til den visuelle inkontinens!

lørdag den 6. august 2011

Gang i malekosten - Meet the Crazy chicks!

Ja har jo ikke malet et stykke tid men endelig har jeg fået gang i det igen :D Det er blevet til begyndelsen på en ny serie der hedder Crazy chicks :) Her er de 2 første skud på stammen.


mandag den 1. august 2011

Min nye slankende sommerkjole

Ja hvem siger at tøj ikke gør en del... jeg vil da mene at jeg har fået syet mig en slankende kjole... eller også er mine løbeture begyndt at vise resultat :)

 Kjolen er i noget skønt stof jeg har haft til at ligge i lang tid... den er figursyet med elastik i toppen og et bredt stykke elastik på brystet for at lave rynkeeffekt... der er syet satinbånd på forneden for at pynte lidt :) alt i alt er jeg tilfreds med resultatet :)

søndag den 17. juli 2011

Vroooooouuuuumm

Sådan lyder min overlocker... sikke da en vidundermaskine...!!! skærer igennem stoffet som var det blødt smør.


Øver ihærdigt på at sy og langsomt bliver det bedre... ja eller det går da ihvertfald hurtigere :D Et sted skal man jo starte så jeg har efterhånden syet en del "mobilhomes" Ja faktisk ved jeg sgu snart ikke hvor jeg skal gøre af dem... Nå det er en anden sag :) men vi kom fra det med billeder.

En notebook-taske til datteren

Ja datteren har jo en af de der små pc'er og så skulle hun have den med ned til en veninde og den skulle jo beskyttes så det blev til en vatteret pc taske med skulderrem og med æblestof udenpå og påsyede filtblomster.


søndag den 3. juli 2011

Den nye og sunde livsstil

Som så mange andre kvinder synes jeg lige jeg har 10-15 kilo for meget på sidebenene. Hvad gør en klog så?
Ja det aner jeg virkelig ikke men jeg har valgt at skære ned på de dumme hyggeting jeg plejer at proppe i hovedet med største velbehag. Er i vims det er da nemmere sagt end gjort! Og ja så der der lige den med motionen. Kunsten at tabe sig er at spise fornuftigt OG røre mig.

 (Jeg tænker ikke på slik)

Ja, så er det problemerne begynder at melde sig for med sidste skud på stammen der har brilleret med at have kolik er det ikke supernemt at komme ud af huset. Havde ellers regnet med at jeg skulle igang med zumba, men nej, det må blive til efteråret for sørme om jeg ikke har købt mig et par løbesko.

(Jeg tænker stadig ikke på slik)

Det kan da ikke passe at det kun skal gå ud over mig vel? Nej hører jeg jer sige hovedrystende. Selvfølgelig skal det da være et familieprojekt! Mine 2 store banditter på 13 og snart 11 skal da med - ja det er da det de skal! Ja ja det bliver lidt dyrere i løbesko men det er da hyggeligt at have dem med - bortset fra at min datter på snart 11 er i rimelig god form. Hun kan faktisk både løbe OG snakke. Helt fantastisk :)

(Slikket er stadig ikke i mine tanker overhovedet)

Nu har jeg efterhånden fået trænet mig op til at intervalløbe ca. 3 km. på under 25 minutter. En sejr uden lige hvis jeg skal sige det selv. Der er langt til halvmaraton men hvad - jeg har ingen ambitioner i den retning. Til gengæld har jeg smidt 5 kilo indtil videre.

(messe messe... du tænker ikke på slik)

Hvad vil jeg så med dette indlæg? Jeg vil slå et slag for at man selv kontrollerer sin krop og hvad der skal ske med den. At man med forholdsvis små ændringer i hverdagen kan nå sine mål.

Tænk jer - jeg kom igennem dette indlæg helt uden at tænke på slik overhovedet :D

Jeg har skrevet et digt omhandlende løb som motionsform.

Det skulle være så sundt


Jeg løber og løber
Mærker pulsen der går op
Mit hjerte slår så hurtigt
At jeg kan mærke det dunke
Helt oppe i mit hoved

Med ny indkøbt sportsbh
Er jeg da sikker på
at mine bryster bliver hvor de skal
for at se sund ud med hængepatter
er ingen interesseret i

Svedperlerne trænger sig på
Mit åndedræt bliver hvæsende
Og det gør ondt helt ind til lungerne
Der føles som om de er på vej op
Op i min hals og ud af min mund

Benene syrer til og bliver som sten
Presser min krop til det yderste
Vil bare løbe lidt mere
Min vægt tynger i skoen
Gør hvert skridt som beton

Forsøger at se upåvirket ud
Når jeg møder nogen
Det ses ikke at jeg er døden nær
Forsøger at se ud som om det er nydelse
Og ikke det mindste besværligt

Sidestik og manglende luft
Presser mig til at stoppe
Må have luft igen
Står 2 minutter og gisper
For derefter at løbe videre

Har tilbagelagt en distance på 300 meter
Kigger stolt tilbage og tænker
Halv-marathon nu kommer jeg
Og trods blodvabler og ligtorne
Føler jeg mig sund som aldrig før

Hvad er det så hun laver hende Chalotte?

Ja hvad laver hun ikke? Jeg maler og syer blandt andet. Her kommer lige et par eksempler på hvad jeg laver. Først et par eksempler på mine malerier. Her først et par eksempler på min "Barnlig streg" serie:


Jeg maler også en serie der hedder Ko&Får. Det er glade og sjove malerier med et twist af humor.


Her er et par eksempler på serien jeg kalder Retro Ugly Dolls.



I samme serie har jeg eksperimenteret med fimo på lærred. Det var en sjov men meget omstændig proces.


Maler også mere seriøse malerier hvis man kan kalde dem det. Her er der blandt andet maleriet "Erotica I"
Ja det var lidt af mine malerier. Maler også i mere dæmpede farver, men lige nu er jeg inde i en pangfarve periode. Flere malerier kan ses på www.passionart.dk.

Jeg syer også. Dog på absolut begynderstadie. Men man skal vel begynde et sted ikke? Pt er det blevet til lidt småting. Her er et par eksempler på ting jeg har syet.






Jeg skriver også anekdoter, børnerim/remser og digte. Det kan f.eks. se sådan ud:

Et kort sekund

I en nattetime stod jeg langt ude på en grusvej og knejsede mod himlen. Den eneste lyd der hørtes var vandværkets stille summen langt borte. Ikke en vind rørte sig og luften var ren. Lukkede øjnene og nød stilheden og den mundfuld luft som jeg var den første og eneste der fik lov til at indånde netop det sekund.

Åbnede øjnene og kiggede op. Den smukkeste stjernehimmel åbenbarede sig for mig. Funklende små diamanter på et sort fløjlsblødt lagen. Stod ganske stille og betragtede lysene fra et fly blinke mellem de mange tusinde stjerner. Overvejede at hvis jeg sad på lige præcis dette fly ville jeg række ud og plukke en stjerne.

Et kort sekund følte jeg mig som ét med stjernerne jeg betragtede. Trak vejret i samme takt som de funklende kometer blinkede på himlen. Så skete det, en stjerne udbrændte i universet lige for øjnene af mig. Trak en hale af stjernestøv efter sig og blev slukket for evigt. Et ønske formedes i mit sind og jeg begyndte at gå hjemad. Mine fodtrins ekko og mit åndedræt var det eneste der hørtes.

Himlen var i det sekund for mig en milliard år gammel og jeg var kun en lille ubetydelig brik i den kontekst. Når jeg er død og borte vil jeg være den stjerne der brænder ud foran dine øjne en sen nattetime og være dit inderste ønskes håb.

Lortebleernes paradis

Midt i lortebleernes paradis
har jeg hævet min status til gudinde.

Gudinde over stakkerne af vasketøj

Tøj - vask dig! Bøj dig i Neutrals støvede hvide pulver
og fjern dit usle fodaftryk fra min verden.

Ligusterhækken

Solen står midt på himlen
2 x 10 watt Birthe Kjær fylder kolonihaven.
Naboerne forsøger at kigge gennem den tætte ligusterhæk
veltrimmet og tæt som et plankeværk.
2 kolde øl står på bordet
og sildene svømmer hovedløse rundt i glasset.

Han sidder stadig med avisen
studerer saligt sidste nyt.
Fletstolen knirker truende
da han ændrer position.
Han sender hende et kærligt blik.

Hun står inde i drivhuset
ved sin skidengrønne vandkande
nipper nøje planlagt sine tomatplanter
og beundrer potten med pelargonier
i farver som naturen ikke har ment dem.

Gemt bag den 1 meter og 80 cm høje hæk
er der dømt hygge
mellem blomster, keramikfugle og gipsfigurer
har de fundet deres paradis
De har fundet lykken....

lørdag den 2. juli 2011

Så kom blogverdenen til landsbyen

Velkommen til Himmelfantens Arterie.

Midt i tordenvejret fik jeg pludselig den idé at det var nu jeg skulle have en blog. Undervejsgik byen i sort og nettet forsvandt, men det var helt oki for ja, hvad skulle bloggen hedde? Der fik jeg lige 5 minutters ekstra betænkningstid. Heldigt for jeg var totalt blank. Det blev så til Himmelfantens Arterie.

Det er jo i sig selv ganske specielt, for hvad er det jeg vil bruge bloggen til? Skriblerier,  historier fra hverdagen, malerier og de ting jeg syer og ja alt hvad jeg lige får lyst til :)

Håber i har lyst til at følge med.